Læs om Shiatsu massage

Shiatsu massage er gammelkendt som healende massage fra Japan. Direkte oversat betyder Shiatsu ”fingertryk” (shi betyder finger, og atsu betyder tryk), Princippet bag Shiatsu er at påvirke kroppens energibalance. Det er en af energierne, som er bestemmende for vores sundhed og velvære. I massagen bruges alle fingrene og håndfladerne trykkes direkte ned i et punk eller laver små cirkelbevægelser. Reelt kan Shiatsu massage udføres på hele kroppen.
Når vi benytter denne teknik til ansigtsmassage er det fordi massageteknikken er utrolig behagelig og har vist store resultater tilbage fra gammel tid. Massagen sikrer du slapper fuldstændig af og dermed få afhjulpet spændingerne i dit ansigt. Samtidig er Shiatsu den massageform der tilfører kroppen meget energi og som ikke gør ondt, men udelukkende giver velvære. Massageformen er perfekt til dig, som har brug for at koble af fra en stressende hverdag og til dig som har spændinger siddende i ansigt, hovedbund og nakke.
Massagen foregår med tøjet på og liggende på en massagebriks med et skønt varmende tæppe på kroppen.

Shiatsu massage giver dig:

  • Forøget bevægelighed i leddene i kæbe og nakkehvirvler
  • Lindring af smerte og stivhed i musklerne i ansigtet, samt hovedbund, hals og det øverste ved nakke og skuldre
  • Lindring af spændingshovedpine, anstrengte øjne, forstoppet næse og smerte i kæbe
  • Forøget energi og tankeklarhed samt øget koncentration
  • En følelse af fredfyldt ro og velbefindende
  • Dybere og roligere vejrtrækning
  • Styrker dit immunforsvar og giver sundere hud og kulør
  • Stimulerer dit kredsløb med udskillelse af affaldsstoffer
  • Øger vævets elasticitet og gør, at dit ansigt får et blidere udtryk