Læs om kombibehandlinger

Kombinerede behandlinger til det fortravlede eller stressfyldte menneske
Stress er tegn på at kroppen har været overbelastet fysisk og psykisk i gennem længere tid. Kilden til stress kan have mange årsager og opleves som: Træthed, indre uro, søvnløshed, tankemylder, hjertebanken, forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar, hukommelses- og koncentrationsbesvær, hovedpine, ængstelse, nedtrykthed.

Kroppen kræver ro, hvile og afslapning for at kunne bygge sig selv op igen. Den skal normaliseres og bringes i balance. Dette er vigtigt for psyken og den fysiske sundhed. Når kroppen er i ro, bliver der overskud til aktiviteter, at kunne arbejde og til at kunne fokusere på årsagen til stressen.

Behandlingerne foregår med:
• Zoneterapi (kan kombineres med øreakupunktur)
• Øreakupunktur/akupunktur
• Kombibehandling ”RO PÅ” zoneterapi/massage

Zoneterapi
1. behandling 520 kr. for 90 min (kombineret med øre-akupunktur 545 kr.) og efterfølgende behandling 420 kr. for 60 min (kombineret med øreakupunktur 445 kr.)
Ved 1. behandling laves der journal, hvor den nuværende situation og evt. sygdomshistorie klarlægges. Herved kan behandlingen tilrettelægges, så den passer til netop dig og den situation du befinder dig i. Der rådgives i kost, vitaminer, naturprodukter og livsstil, så du får optimale muligheder og værktøjer til at bedre din situation. I selve behandlingen ligger du godt tilrette på briksen med et tæppe, imens der spilles stille musik. Der behandles med rolige og langsomme greb og tryk. De fleste finder behandlingen afslappende og behagelig – nogen falder i søvn. Andre har brug for at tale, og der kan forekomme følelsesmæssige reaktioner. Der er plads til det hele.

Øre og – kropsakupunktur 300 kr. for 60 min.
Øreakupunktur er en behandlingsform, der har været kendt og anvendt i århundrede og kan egentlig kaldes for “mikrozoneterapi”, da principperne for diagnose og behandlingen er de samme som for zoneterapi.
Behandlingen starter med en kort samtale, hvor din nuværende situation og eventuel sygdomshistorie klarlægges.
I selve behandlingen ligger du godt tilrette på briksen og slapper af under et tæppe, imens der spilles stille musik. Det tager 5–10 min. at placere nålene fortrinsvis i skalp og øre og er der behov, suppleres med få nåle på kroppen.
Kort tid efter oplever mange ro, og ofte kombineret med en prikkende og varmende fornemmelse i ørene.
Behandlingen afsluttes med ”samling og grounding” af kroppen og der er afsat tid til, at du stille og roligt kan stå op fra briksen.

Kombibehandling ”ro-på” 90 min/ 625 kr.
Kombibehandling med zoneterapi og massage, er med til at give en, anspændt og stresset krop hvad den har brug for. Behandlingen er for dig, som er stress-ramt eller hvis du bare har brug for, at der kommer ”ro på”.
Behandlingen starter med ca. 30 – 35 min zoneterapi, som er tilrettelagt, med fokus på udrensning, samt hormon- og nervesystem og immunforsvaret, som er tæt forbundne organsystemer, der ofte er i ubalance, når kroppen er overbelastet. Herefter får du et glas vand og 5 min pause, inden der gives massage.
Massagen er koncentreret om overkroppen – ryg, nakke, skuldre, arme, samt ansigt- og hovedbund. Ømme og spændte muskler blødgøres stille og roligt og infiltrationer opløses. Hele behandlingen afsluttes med ”samling og grounding af kroppen”. Mange får følelsen af at være total afslappet og synker dybt ned i briksen.

Kombibehandling ”ro-på” 120 min/ 775 kr
Kombibehandling med zoneterapi og massage, er med til at give en, anspændt og stresset krop hvad den har brug for. Behandlingen er for dig, som er stressramt eller hvis du bare har brug for, at der kommer ”ro på”.
Behandlingen starter med et varmt og afslappende fodbad og herefter ca. 50 min zoneterapi, som en helhedsbehandling af HELE kroppen, med fuld fokus på udrensning, samt hormon- og nervesystem og immunforsvaret, der er tæt forbundne organsystemer og som ofte er i ubalance, når kroppen er overbelastet. Herefter får du et glas vand og 5 min pause, inden der gives massage.
Massagen er en HELKROPS massage af ben, ryg, nakke, skuldre, arme, hænder samt ansigt og hovedbund. Ømme og spændte muskler blødgøres stille og roligt og infiltrationer opløses. Behandlingen afsluttes med ”samling og grounding af kroppen”. Mange får følelsen af at være total afslappet, synker dybt ned i briksen og får fornemmelsen af at svæve i en tilstand af vægtløshed – imellem at sove og være vågen.

Zoneterapi

Zoneterapi, Stress

Zoneterapi