Sanni Tøttrup Wölck

Sanni Tøttrup Wölck - Fodplejer hos Højslev Helse & Fodklinik

Fodplejer

Jeg er uddannet fodterapeut i 2020 og arbejder i klinikken som fodplejer. Jeg har en baggrund som pædagog inden specialområdet. Jeg elsker samspillet med mennesker og vægter højt, at mine kunder får en nænsom og blid fodbehandling og dermed en god oplevelse.

Jeg har en bred viden om forskellige sygdomme, som kan komme til udtryk på og i fødderne og kan rådgive herom. Jeg er ligeledes meget bevidst om, hvorvidt fejlstillinger i fødderne kan medføre problemer længere oppe i kroppen som f.eks. knæ hofter og ryg. Derfor vil jeg også kunne rådgive dig i klinikken om indlæg, aflastninger samt korrekt fodtøj og fodøvelser.

En fodbehandling hos mig, starter med at få et dejligt velduftende fodbad, hvorefter hård hud og ligtorne fjernes. Jeg sliber fodsålen og efterlader den jævn og fin. Neglene bliver klippet, slebet, renset og neglehjørner afrettet og evt. nedgroede negle behandles. Jeg afslutter altid fodbehandlingen med negleolie, creme samt fod- og underbensmassage. Ønsker du i forbindelse med din fodbehandling en flot og holdbar lakering af dine tånegle, er det også noget jeg mestrer.

Jeg udfører ligeledes paraffinbehandlinger af hænder og fødder. Dette indbefatter først en peeling, hvor døde hudceller fjernes og der påføres herefter en plejende fed creme, som sammen med paraffinen er fugtgivende og langtidsplejende. Paraffinbehandling kan du modtaget sammen med en fodbehandling hos mig, men den kan også gives som enkeltbehandling eller sammen med en skøn afspændende Shiatsu ansigtsmassage, som også er en af mine kompetencer. Ønsker du voksbehandling af underben, kan det også være mig du møder.

Du er altid velkommen til at kontakte mig i klinikken for yderligere information. Jeg ser frem til at møde dig her i klinikken.

Med venlig hilsen Sanni

Telefon 26 73 95 99 – e-mail: booking@hoejslevhelse.dk

CVR: 41300531