Læs mere om paraffinbehandling

Hvad er en paraffinbehandling
Paraffinbehandling er en dybdegående og ekstra plejende behandling, som er vejen til en lækker blød og smidig hud.
Paraffin er en mineralsk olie, som er flydende ved varme og voksagtigt, når den afkøles. Vores paraffin dufter skønt og frisk af fersken.

Behandlingen er særdeles velegnet til vintervejrets ru- og tørre hænder og fødder. Men også kunder, som enten lider af eksemer, gigt og leddesmerter, kolde hænder og fødder, psoriasis, dybe revner i hæle, knoer og hænder eller har nedsat blodcirkulation har stor glæde af denne behandling.

WELLNESS er også paraffinbehandlinger
Ikke mindst er behandlingen den absolutte wellness, hvor roen sænker sig i kroppen sammen med afspændingsmusik, mens varmen fordeler sig rundt i hele kroppen.
Varmen fra paraffinen og massagen går ind og arbejder dybt og løsner op. Man kan vælge at bruge behandlingen til hænderne, fødderne, albuerne og ankelled – lige som man føler behov for.

Vær opmærksom på følgende
Klienter med højt blodtryk og diabetes bedes oplyse det ved bestilling af denne behandling.
Har man åbne sår eller inflammation på huden, kan behandlingen ikke udføres.


Paraffinbehandling til gigtpatienter og gigtplagede
Klinikken tilbyder også lindrende paraffinbehandling til de gigtplagede ømme led i fødder, hænder, ankelled samt albuer. Mange gigtpatienter oplever smertelindring i kortere eller længere tid efter paraffinbehandling. Paraffinbehandlingen efterlader desuden huden blød og smidig og dermed mindre udsat for infektion.

Paraffinbehandlingen foregår ved at dine hænder, albuer, ankler og fødder dyppes i paraffinkaret 2-3 gange og pakkes derefter ind i plastik efterfuldt af en sok, handske eller varme håndklæder. Efter 25-30 minutter fjernes sokker, handsker og håndklæder sammen med plastik og paraffin. Dine led har nu fået et “varmebad” på ca. 30 min.

Du vil typisk opleve hvordan varmen fra paraffinen virker smertelindrende på de gigtplagede led i flere dage efter og din hud vil være blød og lækker. Den bløde hud er mindre udsat for sår og revner.

paraffinbehandling til gigtpatienter og gigtplagede