Dorthe Larsen

Kranio-sakral terapeut

Jeg er uddannet kranio-sakral terapeut og behandler både voksne, børn og babyer.

Behandlingen som jeg giver, indbefatter det hele menneske, da krop og psyke hænger sammen. Det er derfor vigtigt for mig at danne trygge og fortrolige rammer for klienten. Igennem min uddannelse har jeg arbejdet med bindevævsmassage og organmassage, som jeg ved en del om og sammen med kranio-sakral terapien favner jeg en stor del indgange til at arbejde med det hele menneske. Inden jeg læste kranio-sakral terapi var jeg uddannet som energi flow healer og reiki healer.

Jeg tager løbende efteruddannelser, så jeg hele tiden holdes opdateret, og min nysgerrighed pirres i øjeblikket af at dygtiggøre mig meget mere indenfor kropsterapi og måske også psykologi samt tankefeltsterapi. Planter og urters kraft og helbredende effekt fascinerer og interesser  mig og også dét vil jeg gerne lære meget mere om. Meditation bruger jeg som afspænding og vejen til at finde indre ro.

KST er en meget blid og effektiv behandlingsform. Den blide og dybdegående behandling arbejder med knoglestrukturen og kroppens muskulatur, og arbejder samtidig med kroppens egne ressourcer, der hjælper den til at befri centralnervesystemet for blokeringer og genoprette kroppens naturlige balance.

Kranio-sakral betyder fra kranie til korsben, så ved en behandling arbejdes der med udgangspunkt i dette. 

Babyer kan blive skæve i kroppen under fødslen. Disse skader opstår under hårdt pres, træk eller vrid af kroppen. Nerverne kan komme i klemme, eller rygsøjle og kranieknogler kan blive skæve. Dette kan komme til udtryk ved bl.a. kolik, bananform, asymmetrisk hovedform og meget mere. Alt dette kan kranio-sakral terapien afhjælpe.

Jeg tilbyder ud over kranio-sakral terapi også en helkropsbehandling, ”Balance & Ro”, som er til dig, som er stresset helt ind i din krop. I den behandlingsform kombinerer jeg kranio-sakral terapien med meditationsøvelser og en blandingsbehandling af de forskellige tilgange jeg har til kropsbehandlinger

Her i klinikken vil jeg meget gerne hjælpe dig eller dine – og jeg vil altid være fokuseret på at gøre en forskel for det enkelte individ, nemlig det hele menneske foran mig.

Kontakt mig gerne for yderligere spørgsmål.

Telefon: 30 46 88 30

E-mail: booking@hoejslevhelse.dk

CVR: 42559148